Kongensgade 87A, st.

Lejemålet råder over 157 m2 i stueplan og er i dag indrettet til brug for tidligere lejer, som indrettede butikken samt adskilte butik og baglokale fra hinanden. Baglokalet kan let tillægges butikken.

Bag butikken forefindes toilet, personalerum med indgang fra gården samt lagerrum i kælderen. Vinduerne og bagdør er sikret med gitre.

Et lejemål med rigtig mange muligheder indenfor detail og butik.

Butikken er en del af Kongensgade med et godt mix af butikker. Nabobutikker som Jill & Joy, Rich, Klinik By Sommer, Slik for voksne, Lassen Erhverv, Pirates Ink, Keramikcafeen – Galleri Værnhøj, Coast osv.

Kongensgade 85, st.tv.

Denne regulære butik er indrettet som et stort lokale med personalerum og toilet i baglokalet. Den åbne indretning giver en fleksibel anvendelse af lokalet, som skaber gode muligheder for tilpasning efter lejers behov. De store facadevinduer giver en masse naturligt lys, som er med til at skabe en indbydende atmosfære og fremhæver udstilling ud til Kongensgade.

Der er et stort kælderrum til butikken, som er oplagt til lagerbenyttelse.

Butikken er en del af Kongensgade med et godt mix af butikker. Nabobutikker som Jill & Joy, Rich, Klinik By Sommer, Slik for voksne, Lassen Erhverv, Pirates Ink, Keramikcafeen – Galleri Værnhøj, Coast osv.

Danmarksgade 35

Vi har hermed fornøjelsen af at udbyde denne fuldt udlejede bolig- og erhvervsejendom i hjertet af Fredericia.

Ejendommen er udstykket som 3 ejerlejligheder og her er tale om et samlet salg.

Danmarksgade 35B, st. er en erhvervsejerlejlighed på 81 m², som er udlejet til Venus Skincare. Lejligheden blev istandsat ved lejers indflytning d. 1. maj 2023.

Danmarksgade 35A, st. (baghuset) er en ejerlejlighed til beboelse på 90 m², som er udlejet. Tilhørende denne lejlighed er der gårdhave, overdækket terrasse samt have. Lejligheden fremtræder i en god stand.
Ydermere er der tilhørende p-plads.

Danmarksgade 35, 1. + 2. sal er en ejerlejlighed til beboelse på 168 m², som er udlejet. Lejligheden er moderniseret med nyt køkken, bad, gulve og malerentreprise og fremtræder i en god stand.

Ejendommen har netop fået renoveret facaderne og et nyt tegltag i 2024 og fremtræder i en meget flot og præsentabel stand.

Alt i alt en god investeringsejendom med god placering i Fredericia centrum.

Frodesgade 153-155

Ejendommen har en god og central beliggenhed i den indre by.

På ejendommene forefindes to hovedbygninger til beboelse, 3 garager, et udhus og anslået 25 parkeringspladser.

Hovedbygningerne er opført i 3 etager og i mursten med sadeltag beklædt med bølgeplader. Facaderne fremstår i pudset og malet stand. Vinduer er ca. 11 år gamle med termoglas og rammer i plast. Bygningerne har fuld kælder.

Hovedbygningerne indeholder hhv. 4 og 6 beboelseslejligheder, der fremtræder i renoveret og god stand. Ved ejendommenes overtagelse i hhv. januar og juli måned er der sket nedenstående.

– Renovering af trappeopgang
– Renovering af facader
– Isætning af nyt smart låsesystem
– Opsætning af digitale dørtelefoner
– Udskiftning af varmemålere
– Indskæring og opsætning af vandmålere
– Renovering af diverse lejligheder med badeværelse, køkken m.v.
– Nedrevet bagbygning

Til hver lejlighed hører en altan af god størrelse.

Udhuset er opført i træ og indeholder plads til parkering af bil og cykler.

Udenomsarealerne er delvist befæstede med SF-sten og grus. Der er rig mulighed for at etablere parkeringspladser på grundstykket.

Kongensgade 74B

Dette lyse og indbydende lejemål er beliggende i Kongensgade med en flot bevaringsværdig facade, der tiltrækker opmærksomhed fra forbipasserende.

Lokalet byder på store vinduespartier, der sikrer masser af naturligt lys og skaber en åben og indbydende atmosfære.

Lejemålet er yderst velegnet til detailhandel og har en tør kælder, som kan bruges til opbevaring.

Butikken fremstår indbydende og er løbende blevet vedligeholdt. Det regulære rum gør det nemt at indrette til f.eks. tøjforretning med bl.a. spejle og prøverum, men der er mange muligheder for andre detailbrancher også. Lokalets størrelse giver et godt overblik over hele salgsarealet og de kunder man har i forretningen. Toiletfaciliteterne i kælderen er moderniseret.

Placeringen er optimal med nære naboer som Cotton Room, CrossEyes, Kop & Kande, Imerco og Samsøe Samsøe, hvilket sikrer en god kundetrafik.

Dette lejemål er ideelt for enhver, der søger synlighed og moderne faciliteter i en historisk og charmerende ejendom.

Lejemålet fremtræder meget fleksibelt og har gode anvendelsesmuligheder for alle former for butik og detail.

P-pladser medfølger ikke til lejemålet, men parkeringsforholdene i midtbyen er rigtig gode og giver rig mulighed for kunder som personale at parkere i området.

Murervej 7B

Ejendommen har en god beliggenhed i udbygget erhvervsområde.

Bygningen er opført i 2015 i to etager og indeholder arealer til både kontor, lager og lettere produktion.

Bygningen fremtræder overalt i præsentabel stand i moderne materialevalg med trægulve med gulvvarme, lofter med ”indbygget” belysning m.v.

Det omhandlede lejemål er beliggende i stueetagen og indrettet med ét stort praktisk lokale med pænt tekøkken samt adgang til flisebadeværelse med brus. Der er adgang til lejemålet via pænt fælles indgangsparti.

Der er gode parkeringsforhold ved lejemålet.

Nørregade 26

Nørregade 26 er en centralt beliggende boligudlejningsejendom i Brørup bestående af i alt 5 selvstændige boliglejemål med et samlet boligareal på ca. 320 m².

Ejendommen er velegnet til investoren, der søger en overskuelig boligudlejningsejendom med flere selvstændige lejemål, en central placering og en eksisterende efterspørgsel efter lejeboliger i området.

De fem boligenheder fordeler sig således:

• 45 m²
• 75 m²
• 80 m²
• 40 m²
• 80 m²

Alle lejemål er indrettet med eget køkken og eget badeværelse, hvilket giver selvstændige og funktionelle boligenheder samt et bredt anvendelsesgrundlag i forhold til forskellige typer lejere.

Attraktiv og central placering

Ejendommen er beliggende centralt i Brørup med kort afstand til byens daglige faciliteter og servicefunktioner. Brørup er en velfungerende stationsby med et aktivt erhvervsliv, gode indkøbsmuligheder og gode transportforbindelser til blandt andet Vejen, Esbjerg og de øvrige omkringliggende byer.

Den centrale beliggenhed understøtter ejendommens anvendelse som boligudlejningsejendom, idet beboerne har nem adgang til indkøb, offentlig transport, skole, daginstitutioner, fritidsfaciliteter og øvrige tilbud i byen.

Stabil efterspørgsel efter lejeboliger

Ejendommens nuværende lejere er allerede bosiddende i Brørup og har deres daglige tilknytning til byen gennem blandt andet arbejde på det lokale slagteri.

Det lokale slagteri har fortsat behov for medarbejdere og søger løbende boliger til medarbejdere i Brørup. Dette understøtter efterspørgslen efter mindre og mellemstore lejeboliger i byen og er med til at skabe et attraktivt grundlag for ejendommens fortsatte udlejning.

Ejendommen har dermed en naturlig målgruppe blandt lejere, der ønsker at bo tæt på deres arbejdsplads og samtidig have nem adgang til byens faciliteter.

Løbende vedligeholdelse og renovering

Ejendommen er oprindeligt opført i 1910 og har efterfølgende gennemgået en til-/ombygning i 1993. Ejendommen har gennem årene løbende fået udført udvendig vedligeholdelse, ligesom de enkelte boliglejemål løbende er blevet renoveret og vedligeholdt.

Det betyder, at ejendommen i dag består af funktionelle boligenheder, hvor der løbende er foretaget vedligeholdelsesmæssige og moderniserende tiltag.

Ejendommens alder og historik giver samtidig ejendommen en klassisk karakter, mens ombygningen fra 1993 og den efterfølgende løbende vedligeholdelse har været med til at sikre ejendommens funktionalitet som moderne boligudlejningsejendom.

Fremtidigt vedligeholdelsespunkt

Som en del af investorens langsigtede vurdering af ejendommen skal det bemærkes, at ejendommens tag forventes at skulle udskiftes inden for en overskuelig årrække.

Dette bør indgå i investorens vurdering af ejendommens fremtidige vedligeholdelsesbehov og økonomi. Samtidig giver det en kommende ejer mulighed for at planlægge og budgettere en eventuel tagudskiftning som en del af ejendommens langsigtede vedligeholdelsesplan.

Det er værd at fremhæve, at tagforholdet ikke ændrer ved, at de enkelte boligenheder løbende er blevet vedligeholdt og renoveret.

En overskuelig investering

Med fem selvstændige boliglejemål opnås en fornuftig fordeling af ejendommens lejeindtægter på flere lejere. Ejendommen er dermed ikke afhængig af én enkelt lejer, hvilket giver en naturlig risikospredning.

Samtidig er ejendommen med sine ca. 320 m² i en størrelse, der gør den overskuelig at administrere og interessant for både den private investor og den mindre professionelle ejendomsinvestor.

Kombinationen af 5 boliglejemål, individuelle køkkener og badeværelser, central beliggenhed samt en eksisterende efterspørgsel efter lejeboliger i Brørup gør Nørregade 26 til en interessant boligudlejningsejendom.

Samlet investeringscase

Nørregade 26 repræsenterer en mulighed for at erhverve en centralt beliggende boligudlejningsejendom med fem selvstændige lejemål og et samlet boligareal på ca. 320 m².

Ejendommen har gennem årene været løbende vedligeholdt, og de enkelte lejemål er renoveret og tilpasset den løbende efterspørgsel. Samtidig er der en attraktiv lokal efterspørgsel efter boliger fra blandt andet medarbejdere med tilknytning til byens erhvervsliv.

For den langsigtede investor er ejendommen derfor interessant som en stabil og overskuelig boligudlejningsejendom med mulighed for et fortsat attraktivt udlejningsgrundlag i en central del af Brørup.

Den kommende ejer bør dog indregne en forventet tagudskiftning i den langsigtede vedligeholdelsesøkonomi.
Samlet set er Nørregade 26 en ejendom, der kombinerer central beliggenhed, fem selvstændige boliglejemål, løbende vedligeholdelse og et attraktivt lokalt lejepotentiale.

Nørregade 4

Spændende investeringsejendom med god beliggenhed i Brørup.

Ejendommen er oprindelig opført i 1885 og har fået en til-/ombygning i år 2006. Ejendommen har også løbende gennem årene fået udarbejdet udvendig vedligeholdelse.

Ejendommen består af 3 boliglejemål samt 1 erhvervslejemål og en garage. Hertil har ejendommen en grund på i alt 644 m2. De 3 boliglejemål fordeler sig jf. BBR over to 3-værelses lejligheder på 66 – 73m2, en 4-værelses lejlighed på 95m2 og et erhvervslejemål på 263 m2.

Gårdarealet tilhørende ejendommen anvendes primært til parkeringsforhold, som benyttes af ejendommenes lejere og kunder.

Storegade 179

Vi har ved Lassen Erhverv ApS fået muligheden for at tilbyde denne charmerende investeringsejendom i Esbjerg til salg.

Ejendommen er beliggende på Esbjergs østlige hovedindfaldsåre iblandt områder med boliger, skole, butikker mm.

Ejendommen er opført i 1910.
Hovedbygningen er indrettet med 2 lejligheder henholdsvis 97 m2 i stuen og 96 m2 på 1. sal med tilhørende lille altan, samt en frisørsalon i stuen på 26 m2.

Bygningen er opført i mursten og inden for det sidste stykke tid er facaden blevet pudset op. Tilhørende er der en hyggelig lille gårdhave.

Bagbygningen er indrettet med 120 m2 værksted med tilhørende garage og carport.

Kokspangvej 54 m.fl.

Ejendommen er beliggende i Kokspang i den nordlige del af Esbjerg.

På matrikel 5e er opført 3 sammenhængende bygninger, som former sig i en u-form. Bygningerne er hhv. lavet til helårsbeboelse, kontor og fritidsformål. Derudover er opført en separat garage.

På matrikel 5i er opført en bygning til fritidsformål.

Bygningerne er opført i røde mursten i ét hhv. to plan med halvvalmet tag beklædt med røde teglsten. Ejendommens gangpassager mellem hver bygning, er opført i røde mursten i ét plan med sadeltag beklædt med tagpap. Vinduerne er udført i træ. Gulve er beklædt med klinker eller træ og lofter er udført i træ hhv. nogle af dem beklædt med troldtekt. Bygningerne indeholder, foruden diverse kontor- og mødelokaler, frokostrum samt 2 omklædningsrum med bad til hhv. mænd og kvinder.