Denne ejendom er solgt
Sct Nicolaj Gade 18
6760 Ribe
Ejendommen har en central og attraktiv beliggenhed i den indre by tæt ved Ribe Å og med let adgang til bykernen med dagligvarehandel, butikker og museer og samtidig i nærheden af jernbanestationen.
Bygningen, der oprindelig har været anvendt til hotel og efterfølgende til ældreboliger, er opført i mursten i to etager med parterre og delvis udnyttet tagetage med afvalmet sadeltag belagt med røde teglsten. Facaden fremstår i malet stand hhv. som blank mur.
Bygningen indeholder i dag i alt 21 plejeboliger med eget toilet/bad og mindre køkkenfaciliteter. Derudover forefindes gode fællesfaciliteter som opholdsstuer, produktionskøkken m.v.
Kælderen/parterren er p.t. indrettet med 3 lejligheder, aktivitets- og personalerum, produktionskøkken, vaskeri, toilet, bad og installationer.
Stueetagen indeholder 7 lejligheder, spise- og opholdsstue samt kontor.
1.salen indeholder 9 lejligheder samt kontor og opholdsrum og 2.salen indeholder 2 lejligheder.
Fra flere af boligerne er der udsigt til åen og parkområdet ved samme.
I bygningen forefindes 8 personers elevator med stop på alle etager.
Nøgletal
- Lokaletype boligudlejning
- Etageareal 1.719 m2
- Grundareal 1.155 m2
- Energiklassifikation C