Fredensgade 10
7100 Vejle
Velbeliggende boligudlejningsejendom centralt i Vejle udbydes hermed til salg.
Her er tale om en rødstensejendom med mansardtag og plastvinduer i et charmerende udtryk. Ejendommens lejligheder er inden for de senere år blevet total gennemrenoveret bl.a. med nye køkkener og badeværelser, så de alle fremstår lyse, venlige og særdeles funktionsdygtige.
Der er en enkelt lejlighed tilbage, som fremtræder i ældre, men fortsat ok stand.
Hovedparten af vinduerne er af materialet plast dog skal der kalkuleres med, at de inden for en årrække skal udskiftes.
Tilbage i 2021 udnyttede man ejendommens uudnyttede tagetage ved at ombygge dette til en beboelses lejlighed på 65 m². Her blev taget i samme ombæring skiftet og der blev sat flotte ovenlysvinduer i.
Ejendommen er omfattet af reglerne vedr. fastsættelse af lejen jf. reglerne omkring det lejedes værdi og bemærk at der ikke afsættes beløb til GI.
Bagved ejendommen er der privat lukket gårdhave til fælles brug af lejerne samt et tilhørende redskabsrum.
Sælger har erhvervet sig ejendommen tilbage d. 15-10-2022 for kr. 6.950.000. Ejendommen sælges udelukkende grundet, at sælger er flyttet til udlandet og har svært ved at administrere ejendommen.
Nøgletal
- Lokaletype boligudlejning
- Boligudlejningsejendom bestående af 7 lejligheder
- Udbudspris kr. 6.500.000
- Årlig lejeindtægt kr. 475.056
- Årlige driftudgifter kr. 111.387
- Anslået afkast 5,7%
- Etageareal 392 m2
- Energiklassifikation D