Denne ejendom er solgt

Højagervej 8-10

6623 Vorbasse


Ejendommen er beliggende i den østlige del af Vorbasse (ca. 2.200 indbyggere), der har 15 km til Billund, 20 km til Grindsted og Vejen, 35 km til Vejle og Kolding, og 55 km til Esbjerg.

Ejendommen omfatter to parallelt forskudte bygninger, begge opført i stålspærskonstruktioner med tag beklædt med bølgeplader og ydervægge i betonelementer og profilerede stålplader. Betonelementerne er udvendig beklædt med fritlagte søsten. Bygningerne har begge betongulve og bliver opvarmet med strålevarme.

Bygningen beliggende mod Højagervej andrager ca. 1.235 kvm. (25,5m x 48,5m) og har en højde til kip på 8,3m og en sidehøjde på 4,5m. Der er et godt lysindfald fra ovenlys og loftet er beklædt med troldtekt. Foran hallen forefindes sænket læsserampe foran den eldrevne hejseport i aluminium med 4,2m bredde og 2,9m højde. Platformen mellem rampen og porten er overdækket.

Bygningen nærmest hovedvejen andrager ca. 1.000 kvm. (50m x 20m) og har en højde til kip på 5,4m og en sidehøjde på 2,5m. Bygningen indeholder udsugningsanlæg og rørføring til trykluft. Endvidere indeholder bygningen 55 kvm. kontor, tekøkken, arkiv og toilet samt 75 kvm. lokale, der tidligere er anvendt til udstilling. Til hallen hører eldrevet hejseport i aluminium på 4m x 4m.

Udenomsarealerne henligger primært som græsplæne.


Åben i Google Maps

Nøgletal

  • Lokaletype lager & produktion
  • Etageareal 2.235 m2
  • Grundareal 6.943 m2