Denne ejendom er solgt
Kongensgade 66
6700 Esbjerg
Ejendommen er en af Kongensgades mest markante hjørneejendomme og den har en særdeles god placering på hjørnet af gågaden og den ligeledes attraktive og renoverede Kirkegade.
Bygningen er opført i mursten i 3 etager med udnyttet tagetage og kviste, der i år 2000 blev beklædt med naturskifer og samme år blev det flotte tårn beklædt med zink.
Bygningen indeholder p.t. 1 butikslejemål, 6 beboelseslejligheder samt 1 kontorlejemål. Kontorlejemålet er p.t. ledigt, men hvis det har købers interesse foreligger der tegningsforslag på indretning af arealerne til 4 beboelseslejligheder med prisoverslag på indretningen af samme.
De eksisterende 6 beboelseslejligheder er løbende renoveret og fremtræder i pæn stand. To af lejlighederne har fået nyt køkken og bad inden for de seneste 5 år og én af lejlighederne på 3.sal blev først etableret i 2004 og fremtræder stadig som ny. Hver lejlighed har selvstændige målere til forbrug af el, vand og varme.
Ejendommen er i december 2000 præmieret af Esbjerg Byfond for god og nænsom renovering og da bygningen løbende er vedligeholdt fremstår ejendommen fortsat i rigtig god stand.
Af gennemførte bygningsarbejder kan bl.a. nævnes:
Februar 2018 regnvand separeret fra spildevand
September 2013 alt træværk inklusiv vinduer malet murværk og tagrender efterset
Ultimo 2010/primo 2011 butikslejemålet totalt renoveret med bl.a. ny facade inklusiv vinduer og rammer, lofter, gulv, el, ventilation med køl m.v. (i alt ca. kr. 5 mio.)
Det er ejendomsmæglerens vurdering, at ejendommen generelt er udlejet til den billige side, hvorfor der med tiden er et pænt lejepotentiale.
Jf. energimærkningsrapporten er ejendommen i god isoleringsmæssig stand.
I ejendommens gårdareal forefindes 4 parkeringspladser.
Nøgletal
- Lokaletype boligudlejning
- Etageareal 1.300 m2
- Grundareal 494 m2