Hammeren 6

Hermed udbydes en solid lagerejendom med tilhørende kontor til leje i Tarp.

Ejendommen har senest været udlejet til Profshoppen (salg af bl.a. trailere m.m.).

Ejendommen er opført i stålspærskonstruktion og består i dag af 3 haller, hvor det hele kan lejes samlet eller deles op. Ejendommen indeholder bl.a. 4 nyere elektriske porte (højde ca. 3,14 og bredde ca. 3,10). Hovedparten af grunden er befæstet og den er indhegnet. Ydermere er ejendommen tyverisikret.

Hal 1 er på ca. 270 m2 lager med 2 porte og har en lofthøjde på ca. 6,24 meter. Hertil er der egen indgang samt kontor, badeværelse og indskudt dæk, som samlet udgør ca. 103 m2.

Hal 2+3 udlejes samlet og er på ca. 215 m2 og har en loftshøjde på ca. 6 meter og der er en elektrisk port til hver af hallerne. Hertil er der også egen indgang samt kontor, badeværelse og indskudt dæk (er lavet til kontor) og som samlet udgør ca. 90 m2.

Generelt fremstår ejendommen i en fin vel vedligeholdt stand og er beliggende i Erhvervsområde i Tarp ca. 7 km nord fra Esbjerg centrum.

Årlig leje ved hele bygningen samt udenomsareal kr. 17.900,- pr. mdr. + moms.

Årlig leje kontorafsnit 1 samt en hal er kr. 11.000,- pr. mdr. + moms inkl. dele af udenomsarealet, dog med forbehold for gennemkørsel til resten af lejemålet.

Årlig leje ved kontorafsnit 2 samt to haller 11.000,- pr. md. + moms inkl. dele af udenomsarealet, dog med forbehold for gennemkørsel til resten af lejemålet.

Foran ejendommen er der beliggende en privat bolig, som er udlejet. Udlejer forholder sig åben for en dialog omkring salg af hele ejendommen inkl. privatboligen, som indbringer årligt kr. 87.600.

Tømmervej 2C

Her er tale om en erhvervsejendom på i alt 1.398 m², hvor der er mulighed for at leje 740 m² lager/produktions samt 130 m² kontor og personalefaciliteter. Det resterende areal benyttes af Bilpleje På Toppen.

Lejemålet er i dag opdelt i 2 lejemål, hvor hal 1 udgør ca. 446 m² med tilhørende kontor på ca. 55 m² som opvarmes via varmepumpe. Porten til hal 1 måler ca. 290 cm i højden. Til lejemålet hører endvidere te-køkken samt toilet m/bad.

Hal 2 udgør ca. 294 m² med tilhørende kontor på ca. 20 m². Porten til hal 2 måler ca. 260 cm. Til lejemålet hører endvidere te-køkken samt toilet.

Bygningen er opført i stålspærskonstruktion målt ved kip ca. 4,8 meter og ved fod ca. 3 meter.

Tømmervej 2C er beliggende i erhvervsområdet i Børkop, hvor der er gode eksponeringsmuligheder

Brolæggervej 21

Ejendommen har en god beliggenhed i et udbygget erhvervsområde i Sædding.

På ejendommen er opført en erhvervsbygning og en villa til beboelse.

Erhvervsbygningen er opført i en stålspærs-konstruktion med ydervægge i gasbeton og med sadeltag beklædt med bølgeplader. Vinduer er med termoglas og rammer i træ.

Bygningen er indrettet med en hal på ca. 350 kvm. med en loftshøjde til kip på 5,4 m og med en sidehøjde på 3,2 m. Sammenbygget på hallens vestlige side er opført et afsnit med kontorlokaler, frokoststue og lager med loftshøjde på 3m. Værkstedshallen opvarmes med kaloriefere og kontorer med radiatorer. Gulv er udført i beton. Der er gode adgangsforhold til bygningen, bl.a. gennem el-drevet aluport på 4 x 4 m.

Vinkelret på erhvervsbygningen er opført en villa på i alt 130 kvm. med 81 kvm i stueetagen og en udnyttet tagetage på 49 kvm. Endvidere forefindes en udestue, der p.t. ikke er godkendt. Villaen, der er opført i leca-blokke og har sadeltag beklædt med bølgeplader, fremstår med hvidmalet facade og har en traditionel indretning med køkken med spiseplads, flisebadeværelse, stue, udestue og på 1.salen værelser og yderligere ét toilet. På villaens vestlige gavl trænger en overligger til udskiftning.

Villaen har gennem flere år været udlejet, men kan efter købers ønske frigøres i forbindelse med salget.

Udenomsarealerne er befæstede med betonsten hhv. grus.

Strandbygade 45

Lejemålet har en god og meget synlig beliggenhed på hjørnet af Strandbygade og Nørregade – begge gader er meget anvendte og der er gode muligheder for kundeparkering i de nærliggende gader.

Gennem flere år har lejemålet været anvendt til reparation og salg af pc-udstyr, men lejemålet er med sin beliggenhed og indretning velegnet til mange former for liberalt erhverv, frisør, butik m.v.

Lejemålet er indrettet med salgslokale, hvorfra en trappe fører til en høj stueetage, hvor der forefindes kontor, køkken og toilet med brus.

Grundet lejemålets hidtidige anvendelse er der opsat sikringsgitre på vinduer og i salgslokalet forefindes væghængt køleenhed.

Der forefindes endvidere kælderareal på ca. 40 kvm., der kan anvendes til lager.

I gårdarealet vil det være muligt at få tildelt fast parkeringsplads.

Lejemålet kan efter nærmere aftale overtages straks.

Kærgårdsvej 28A

Hermed udbydes en blandet bolig- og erhvervsejendom i Nordenskov.

Ejendommen bærer præg af, at den har været benyttet af JM Byg siden 1974 og de forskellige bygninger er nøje opført med formål om at kunne optimere den daglige gang/drift for et entreprenør/bygge/murerfirma.

Alle bygningerne er løbende vedligeholdt/renoveret/tilbygget, så man i dag står med en 100% velfungerende erhvervsejendom.

En ideel anvendelse vil være til alle former for håndværkere, der har behov for opbevaring både i opvarmet hal, kold hal og i det fri.

Bygning 1 er et enfamilieshus i 2 plan med et bebygget areal på 133 m², hvor overetagen udgør 88 m². Bygningen er oprindelig opført i 1955, men blev i 2012 total renoveret i 2012 med isolering, nye gulve og gulvarme. Ydermere er den løbende renoveret bl.a. med vinduer og tag.
Samlet boligareal er på 221 m² og er i dag fuldt udlejet til en årlig husleje på kr. 108.000. Denne bygning opvarmes med nyere jordvarmeanlæg.

Bygning 2 er en isoleret lager/værkstedsbygning, som har et samlet areal på 387 m². Der er etableret en mindre lejlighed i bygningen på 50 m², som i dag er udlejet til en årlig husleje på kr. 35.400.
Bygningen er opført i stålkonstruktion i 1980 og indeholder bl.a. indskudt dæk til ekstra opbevaring, ældre kontorlokale, toiletfaciliteter, 4 stålporte, nagelfaste stålreolsystemer m.m.
Højden er ca. 3,5 meter ved fod og 6 meter ved kip. Denne bygning opvarmes med oliefyr.

Bygning 3 er en nyere opført kontorbygning fra 1993, som fremstår i en særdeles høj kvalitet. På 1. salen er der etableret en lejlighed, som i dag er udlejet til en årlig husleje på kr. 48.600.

Der forefindes en læsserampe mellem bygning 2 og 4.

Bygning 4 er en koldhal på i alt 310 m² opført i 2004.

Østervangsvej 4C, 1.

Lejemålene har en god beliggenhed tæt ved hovedfærdselsåren Stormgade, der bl.a. forbinder Esbjerg midtby med shoppingområderne nord for byen.

P.t. fremtræder lejemålet som én samlet enhed, men lejemålet har tidligere været opdelt i to enheder på 239 kvm. hhv. 407 kvm. og denne indretning vil uden problemer kunne genetableres.

Gennem flere år er lejemålet anvendt af Huscompagniet og har også tidligere været anvendt af Topdanmark.

Lejemålet er opsagt til fraflytning den 31. august 2023, men det forventes at være muligt at overtage lejemålet tidligere efter nærmere aftale.

Af butikker i nærområdet forefindes Lidl, Aldi, FitnessWorld, Design Cykler, Laila Sko, Aubo Køkken & Bad, Ilva Møbler, Svane Køkkener, Sport 24 Outlet, Søvn & Miljø, Silvan, to selvbetjeningstanke m.v.

Lejemålene ligger særligt attraktivt for aktiviteter, hvor en del af de ansatte helst skal have gode adgangsforhold fra/til den øvrige del af byen og til motorvejsnettet og øvrige hovedfærdsårer.

Der er gode parkeringsmuligheder ved lejemålet.

Bjarkesgade 19/Østergade 87

Unik mulighed for at erhverve sig en ejendom bestående af i alt 8 beboelses lejligheder, hvor lejen fastsættes efter reglerne det lejedes værdi. Ejendommen er bestående af Bjarkegade 19 (4 beboelseslejligheder) samt Østergade 87 (4 beboelseslejligheder).

Der er installeret individuelle målere på el, vand og varme på alle lejlighederne.

Østergade 87 blev opført i 2018, hvor der er installeret vaskemaskiner på badeværelserne, som endvidere er med gulvvarme. Alle lejlighederne fremstår lyse og i en flot og vel vedligeholdt stand.

Der er en god og tør kælder, hvor der er tilhørende depotrum til alle lejlighederne.

Bjarkegade 19 blev totalrenoveret i 2010 i form af nyt el, vand, og varmeanlæg. Der blev efterisoleret og udskiftet vinduer i hele ejendommen og alle lejlighederne blev installeret med nye badeværelser, køkkener og gulve m.m.

Der er en god og tør kælder, hvor der er tilhørende vaskemaskine til hver af lejlighederne som er koblet på individuelle målere. Der er ydermere tilhørende depotrum til alle lejlighederne.

Varmeanlægget er fælles for de 2 ejendomme og sidder placeret i kælderen under Østergade 87.
Der er tilhørende lukket og hyggeligt gårdmiljø med bænkesæt, cykelparkering m.m.

Skovkrogen 16

Ejendommen har en særdeles attraktiv beliggenhed i Mølholm i Vejle i et område med store og eksklusive villaer til beboelse.

Bygningen er opført i røde mursten i 2 etager med udnyttet tagetage med afvalmet tag beklædt med røde teglsten. Vinduer er med termoglas og rammerne er i træ.

Ejendommen indeholder i alt 3 gode lejligheder, hvor lejlighederne i stueetagen samt på 1. salen fremtræder i ny renoveret stand bl.a. i form af nye badeværelser og køkkener. Her er tale om nogle unikke herskabslejligheder, som sjældent bliver ledige.

Lejligheden på 2. salen fremtræder i en ok stand, men er i en dårligere forfatning end lejlighederne på stuen og på 1. salen. Der foreligger billeddokumentation for alle lejligheder.

Generelt fremtræder ejendommen i en flot stand over middel.

I kælderen forefindes vaskemaskine og tørretumbler til brug for lejerne, ligesom hver lejer har et stort depotrum.

Beliggenheden er et kapitel for sig. Ved siden af boligen har du en sti der fører direkte ind i skoven. Herfra kan du via stier komme hele vejen ned til Vejle Centrum, som blot ligger ca. 1,2 km fra boligen. Indkøb har du lige på den anden side af gaden og alternativt har du Vindinggård Centeret 1,4 km fra boligen. Sidst men ikke mindst har du også kun få minutter til motorvejsnettet. Kombinationen af nærheden til by. natur og infrastruktur er derfor helt i top.

Murervej 7a

Ejendommen har en god beliggenhed i udbygget erhvervsområde.

Lagerarealet på 180 kvm. har en loftshøjde på 7m og den eldrevne aluport er 5m x 5m. En del af lagerarealet (ca. 50 kvm) er p.t. indrettet til showroom, oven på hvilket er etableret et indskudt dæk med samme areal og en loftshøjde på 4,1m. Showroom/indskudt dæk kan fjernes efter behov, hvorefter det højloftede lager andrager 11m bredde x 16m dybde.

Bygningen er opført for få år siden – delvist i to etager – og indeholder arealer til både kontor, lager og lettere produktion.

Bygningen fremtræder overalt i præsentabel stand.

Lejemålet indeholder adgang til toilet.

Efter ønske kan lejemålet udvides til også at omfatte 350 kvm. indhegnet udendørs areal.

Der er gode parkeringsforhold ved lejemålet.