Denne ejendom er solgt
Skolegade 39
6700 Esbjerg
Ejendommen har en særdeles attraktiv beliggenhed i centrum af byen i et blandet område præget af butikker, liberale erhverv og boliger. Der er få meter til Hesten på Torvet og som naboer forefindes Hotel Britannia, tidligere pengeinstitut (p.t. ledigt butikslejemål) og Heerups Have – et pænt grønt anlæg.
Bygningen er opført i to etager i røde mursten med udnyttet tagetage beklædt med tegl. Butiksruder har rammer i plast, men ellers er vinduer med termoglas og rammer i træ. På 1.sal og i tagetagen er for ca. 5 år siden installeret ventilationsanlæg med indblæsning/udsugning.
Bygningen er i stueetagen indrettet med butik (p.t. ledigt – tidligere anvendt til ungdomsrådgivning) og bagved liggende kontorer samt offentlige toiletter, der i forbindelse med nærværende salg udlejes til Esbjerg Kommune på en 5 årig lejekontrakt. 1.salen og den udnyttede tagetage er indrettet til kontorbrug med en kombination af cellekontorer og åbent kontorlandskab. Der forefindes toilet, rengøringsdepot m.v. på hver etage.
Generelt giver bygning og indretning indtryk af god vedligeholdelsesstand. Kælderen er ikke istandsat, men fremtræder god og tør.
Ejendommen omfatter et attraktivt beliggende parkeringsområde med 23 p-pladser, hvoraf 5-6 pladser er placeret umiddelbart udenfor bygningens bagside, 1 plads langs muren ved tidligere pengeinstitut og 16 pladser mod Hotel Britannia.
Nøgletal
- Lokaletype andre
- Etageareal 865 m2
- Grundareal 1166 m2
- Energiklassifikation D